Tredje og sidste afdeling i Sydjysk Mesterskab køres snart

Sidste afdeling i Det Sydjyske Mesterskab forventes at blive gennemført inden udgangen af november.

Det oplyser holdleder Keld Ebbesen til Taulov BMX's hjemmeside.  

Aflyst i Ellum

Der har været afholdt to afdelinger af Det Sydjyske Mesterskab – ét Varde og ét i Haderslev. Tredje  og sidste afdeling skulle ellers være kørt i Ellum den 8. september i år. Men det løb blev aflyst.

Men nu ser det ud til, at tredje og sidste afdeling gennemføres inden længe.

Indendørshal

Det forventes, at det gennemføres snarest muligt i indendørshallen i Skærbæk. De afventer, at banen er klar til brug. Forhåbentlig bliver det inden udgangen af november.

- Der vil komme mere info ud, så snart vi har mere. Det vil muligvis blive en hverdagsaften, men det er ikke afgjort endnu, siger Keld Ebbesen til hjemmesiden.

Og så endnu en vigtig oplysning.

- Kørerne skal huske på, at de ved at deltage i alle tre løb kommer i betragtning til den samlede placering og dermed præmieringen for den samlede sejr i Det Sydjyske Mesterskab. Der er også præmiering for selve den 3. afdeling for sig selv, tilføjer Keld Ebbesen.