Arrangementer
Her kan du læse lidt om forskellige slags arrangementer du kan afholde på vores BMX-anlæg.
Uanset hvilken slags arrangement du ønsker så er det vigtigt at alle deltagere har solide sko på, langebukser (helst cowbowbukser e.lign og langærmet trøje). Det er ikke tilladt at køre BMX såfremt man har indtaget alkohol.
Fødselsdag / Vennedag
Hvis du er medlem af klubben har du mulighed for at holde din fødselsdag på banen og bruge cykler og udstyr så I alle kan komme ud at prøve at køre BMX. Dine klassekammerater eller vennerne hjemme fra vejen får mulighed for at prøve hvad det vil sige at køre BMX sådan som du gør !
Prisen for medlemmer for at leje banen til et sådan arrangement er 200 kr.
Der er også mulighed for at få en træner med - prisen på dette afhænger af tidsrummet.
Polterabend
Har I lyst til at komme ud at prøve en action præget event med masser af fart og spænding så er der mulighed for dette. Vi stiller med en underviser og cykler og udstyr til arrangementet.
Prisen for dette er pr. person 50 kr. u/18 år og 70 kr. over 18 år. Dog et minimum på 700 kr.
Firmaarrangement
Skulle du have lyst til at lave et firmaarrangement med BMX, sjov og spænding sammen med din virksomhed / kollegaer / kunder / leverandører, så kan vi også tilbyde dette. Vi stiller cykler og udstyr til rådighed.
I vil få instruktør på og blive undervist i hvad det vil sige at køre BMX samt lære/ træne de basale færdigheder på en BMX cykel. Dette følges op af et løb hvor der kåres minimum én vinder som præmieres. Vi stiller cykler og udstyr til rådighed.
Det forventes at der skal bruges ca. 2 timer til et sådan arrangement.
Prisen for arrangement er 100 kr. pr. deltager.

